ØRE-NÆSE-HALS SPECIALISTERNE
HELSINGØR
Speciallæge Helena Fagö-Olsen og speciallæge Niels Wagner.
Svimmelhed
Svimmelhed
Svimmelhed er en fornemmelse af ubalance, usikkerhed eller at omgivelserne bevæger sig. Svimmelhed er et symptom – ikke en sygdom – og kan have mange forskellige årsager. Det er vigtigt at adskille om det er symptom på svimmelhed eller balanceproblem eller begge dele.
Svimmelhed kan f.eks. skyldes lavt blodtryk, for lav blodprocent, over-medicinering, høj alder, nedsat følesans under fødder, nakkeproblematik, hjertesygdom, sygdom i centralnervesystemet, synstab eller stress, De fleste former for svimmelhed er ufarlige, men kan være meget generende i hverdagen.
Hvis du oplever akut opstået svimmelhed skal du altid opsøge din egen læge, 1813 eller 112, da svimmelhed kan være et symptom på en alvorlig tilstand som akut hjertesygdom eller en blodprop i hjernen. Egen læge eller skadestuen skal først have set dig og vurderet dig så diagnose af alvorlige tilstande ikke forsinkes.
Hvis du oplever svimmelhed sammen med lammelser, talebesvær, dobbeltsyn, kraftig hovedpine, bevidsthedspåvirkning skal du altid kontakte altid egen læge, 1813 eller 112.
Svimmelhed som skyldes lidelser i øret (otogen svimmelhed) er en af de hyppigste årsager til svimmelhed.
Otogen svimmelhed stammer fra det indre øre, hvor kroppens balanceorgan sidder. Balanceorganet sender information til hjernen om hovedets bevægelse og stilling. Hvis denne information bliver forstyrret, kan der opstå svimmelhed.
Hvis du er blevet set af din egen læge, og du er blevet visiteret til ørelæge med mistanke om otogen svimmelhed kan du forvente at hos os. Her vil du få udført en høreprøve, en undersøgelse af dine ører, en komplet kontrol af din lillehjerne, store hjerne og hjernenerver (otoneurologisk undersøgelse), en undersøgelse af øjets bevægelse ved hoveddrejning samt evt en avanceret funktionstest af balancenerven (V-hit). Besøget kan tage op til en time.
Almindelige former for otogen svimmelhed er:
Øresten (BPPV)
Kortvarige svimmelhedsanfald (sekunder–minutter).
Udløses ved bestemte bevægelser (vende sig i sengen, kigge op).
Meget almindelig og ufarlig.
Behandles med særlige hovedmanøvrer
Virus på balancenerven (vestibularisneurit)
Pludselig og kraftig vedvarende konstant svimmelhed, som forværres ved hovedbevægelse som varer dage.
Ofte uden hørepåvirkning.
Bedres gradvist over uger.
Ménières sygdom
Gentagne anfald af svær svimmelhed som varer i timer.
Samtidig høretab, tinnitus og tryk i øret.
Øresten
Øresten (BPPV) er en almindelig og ufarlig årsag til svimmelhed. Tilstanden opstår, når små kalkkrystaller i det indre øre løsner sig og bevæger sig ind i balanceorganets buegange. Dette giver forkerte signaler til hjernen ved hovedbevægelser. Der findes tre forskellige buegange i det indre øre og dermed forskellige slags øresten.
Symptomer er oftest karakteristiske, og hvis man én gang har oplevet øresten genkender patienten ofte symptom som er:
Kortvarig kraftig rotationssvimmelhed som udløses ved bestemte hovedbevægelser (vende sig i sengen, rejse sig, kigge op) - en karruseltur.
Kvalme kan forekomme og der kan være let svimmelhed i løbet af dagen og op til 14 dage efter at ørestenen er væk.
Øresten er ikke forbundet med nyt pludseligt høretab, svær konstant svimmelhed med balancegener, ny tinnitus eller øresmerter.
I disse tilfælde vil din ørelæge overveje andre lidelser i det indre øre som f.eks virus på balancenerven, infektion i labyrinten, mellemørelidelser og Ménieres sygdom.
Øresten opstår ofte uden kendt årsag, men kan ses efter hovedtraume eller med stigende alder. Øresten ses yderst sjældent hos børn.
Diagnosen stilles ved samtale, fuld otoneurologisk undersøgelse, en høreprøve samt en positionsundersøgelse, hvor bestemte bevægelser fremkalder svimmelhed og karakteristiske øjenbevægelser (nystagmus).
Behandles med særlige hoved- og kropsbevægelser (repositionsmanøvrer), som flytter krystallerne tilbage på plads. Behandlingen er ofte effektiv efter 1–3 gange. Medicin hjælper ikke på ørestenen. Det er vigtigt at diagnosticere i hvilket buegang som ørestenen har sat sig fast, og om ørestenen er fastsiddende eller ej. Det gør din ørelæge og afhængig af fund instrueres du i hvilket manøvre, som er rigtig for at fjerne din øresten.
Øresten har en god prognose. De fleste bliver hurtigt symptomfri, men tilstanden kan vende tilbage og kan da behandles igen. 50% af alle patienter med øresten oplever recidiv af symptom inden 5 år.
Henvisning til TRV stol (Epley stol) er mulig hvis ørestenen ikke kan manipuleres ud af egen ørelæge, eller hvis patientens fysik ikke muliggør forskellige behandlingsmanøvrer.
Her findes Youtube-links til gode videos gennem høreforeningen for at behandle øresten derhjemme:
Epleys ved venstresidig øresten
Se Epleys manøvre ved øresten, længere nede på siden eller klik her.
Barbeque Roll træningsprogrammer:
Ved øresten i laterale buegang på venstre side - Hent øvelser PDF her
Ved øresten i laterale buegang på højre side - Hent øvelser PDF her
Neuritis vestibularis: (virus på balancenerven)
Neuritis vestibularis er en akut funktionsnedsættelse af balancenerven (n. vestibularis) på den ene side. Tilstanden skyldes sandsynligvis en virusudløst inflammation, som påvirker signalerne fra balanceorganet til hjernen.
Tilstanden er godartet, men kan give udtalt svimmelhed i den akutte fase.
Ved akut opstået svimmelhed og balancegener skal du altid undersøges af din egen læge/1813 inden du kan få en tid hos os.
Symptomer:
Typiske symptomer ved neuritis vestibularis er:
Pludseligt indsættende og vedvarende rotationssvimmelhed.
Markant kvalme og evt. opkast.
Balanceusikkerhed og gangbesvær.
Forværring ved hovedbevægelser.
Vigtige kendetegn:
Svimmelheden er svær og kontinuerlig i starten (ikke anfaldsvis).
Der er ingen nyopstået hørenedsættelse.
Ingen øresmerter eller trykfornemmelse.
De akutte symptomerne topper typisk inden for 1–3 døgn.
Der er ikke andre neurologiske udfaldssymptom så som kraftnedsættelse, styringsbesvær, svær hovedpine, talebesvær eller påvirkning af bevidsthed.
Årsag:
Den præcise årsag er ikke fuldt klarlagt, men tilstanden menes at være virusbetinget men neuritis vestibularis er ikke smitsom.
Behandling:
Der findes ingen specifik helbredende behandling, men fokus er på symptomlindring og at træne hjernen i at kompensere for den manglende funktion af den ene balancenerve. Se vores dokument med generelle svimmelhedsøvelser.
Akut fase:
Kvalmestillende og køresyge medicin kan anvendes kortvarigt f.eks marzine og ondansetron. Det bør kun anvendes kortvarigt, da længerevarende brug kan hæmme central kompensation.
Tablet med steroidbehandling kan overvejes tidligt i forløbet. Hvis du har diabetes eller tidligere mavesår kan behandlingen nogle gange ikke behandles med steroidbehandling.
Genoptræning og mobilisering:
Tidlig mobilisering og aktiv bevægelse anbefales. Undgå længerevarende sengeleje. Genoptag daglige aktiviteter gradvist.
Vestibulær genoptræning fremmer hjernens kompensation- se vores behandlingsvejledning. Accepter, at svimmelhed under bevægelse er forventelig og ufarlig.
Egen læge kan henvise til fysioterapi med vestibulær specialviden.
Forløb og prognose:
Akut fase: dage
Gradvis bedring over uger
Eventuel let ubalance kan persistere i måneder
Prognosen er meget god og de fleste opnår fuld eller næsten fuld restitution
Kontakt klinikken eller egen læge ved:
Manglende bedring over tid. Efter en virus på balancenerven kommer patienten altid retur til os en måned efter symptomdebut for at vurdere bedring.
Nytilkommet høretab eller ændring i svimmelhedens karakter
Neurologiske symptomer (fx dobbeltsyn, talebesvær, kraftnedsættelse)- kontakt i stedet 1813 eller 112.
Se også træningsprogram ved svimmelhed (vestibulær rehabilitering).
Ménieres syndrom
Diagnosekriterier for sikker Menieres sygdom er:
A) To eller flere spontane episoder med svimmelhed, der hver varer mellem 20 minutter og 12 timer.
B) Mindst en høreprøve der verificerer et sensorineuralt høretab af bas og mellemtoner pa det berørte øre før, under eller efter en svimmelhedsepisode.
C) Fluktuerende symptomer fra det berørte øre i form af tinnitus, hørenedsættelse eller øget fylde/tryk.
D) Symptomerne kan ikke forklares bedre ved en anden diagnose.
Diagnosekriterierne for sandsynlig Menieres sygdom indeholder samme punkter (A,C,D), men varigheden af svimmelhedsepisoderne øges til mellem 20 minutter og 24 timer.
Derudover kræves der ikke dokumentation for et blivende eller fluktuerende sensorineuralt høretab.
Udredning hos os indebærer en fuld otoneurologisk undersøgelse af hjernen og lille hjernen samt hjernenerver, avanceret undersøgelse af balancenerven (V hit), undersøgelse af ører og hørelse.
Hvis det er mistanke om Méniere vil vi gerne se dig til en høreprøve når - eller lige efter du har haft et svimmelhedsattak.
MR-scanning bliver ofte relevant for at udelukke andre diagnoser.
De fleste patienter får tilstrækkelig lindring af symptom ved drænanlæggelse, men nogle har hjælp af medicin og i sjældne tilfælde videre henvisning til svimmelhedsambulatorie på hospital.
Vi henviser til høreforeningens hjemmeside for mere information om Ménieres syndrom.
Øresten, Hjemmeøvelser, Epleys manøvre.
Hent træningsøvelser PDF - Klik her
1: Begynd med at sidde oprejst i sengen og drej hovedet 45° mod den (syge side - højre el venstre). Billedet viser øresten højre side. Start omvendt ved øresten placeret på venstre side.
2: Læg dig derefter hurtigt ned på ryggen, stadigt med hovedet drejet mod den syge side. (pos.1) Bliv liggende så længe du er svimmel og i alle tilfælde skal du ligge i 1-2 minutter.
3: Drej derefter hovedet 90° til den modsatte raske side. Lig lidt der og rul derefter helt om på siden og lad hovedet følge med. Næsen kommer derved til at vende ned mod madrassen/gulvet (pos.2). Bliv liggende imens svimmelheden pågår og i alle tilfælde skal du ligge 1-2 minutter.
4: Afslut i siddende stilling og kig lidt nedad mens du sætter dig op. Ret derefter langsomt hovedet op (pos.3). Bliv siddende indtil svimmelheden har fortaget sig.
Råd:
Du får bedre effekt af øvelsen, hvis hovedet hænger lidt udover sengekanten.
Du skal være forsigtig med hurtige hovedbevægelser de første 2 dage.
Prøv at ligge højt med hovedet om natten de første 2 nætter og undgå at ligge på den syge side.
Det er normalt at opleve svimmelhed når du laver øvelsen, og det betyder blot at du flytter på ørestenene.
Fonasteni
Fonasteni
(Stemmeudtrætning / funktionelle stemmelidelser/spændinger/klump i hals)
Fonasteni er en funktionel stemmelidelse, hvor stemmen hurtigt bliver træt, anspændt eller svag, uden at der kan påvises en egentlig sygdom eller strukturel skade på stemmebåndene.
Stemmebåndene ser normale ud ved undersøgelse, men stemmen bruges på en måde, der belaster stemmeapparatet.
Symptomer:
Typiske symptomer ved fonasteni kan være:
Hurtig træthed i stemmen.
Følelse af ubehag, ømhed eller en klump i halsen eller omkring struben.
Hæshed, ru eller presset stemme.
Hyppig trang til at rømme sig, hyppige host eller forsøg at prøve at synke klumpen væk
Fornemmelsen af en tør plet eller slim i halsen.
Symptomerne forværres typisk af følgende:
Ved meget tale.
Ved højt stemmebrug (støjfyldte omgivelser).
Sidst på dagen.
Fonasteni opstår oftest pga.:
Uhensigtsmæssig stemmebrug eller overbelastning.
For meget spænding i hals-, kæbe, nakke- og skuldermuskulatur.
Stress eller psykisk belastning.
Tidligere stemmelidelser eller perioder med hæshed.
Slim der løber bagud fra næsen eller sjældent refluks
Tilstanden ses ofte hos personer med arbejde der belaster stemmen, og ses i alle aldre, også hos ældre som har mistet sin spændstigheden i stemmebåndet (presbyfoni).
Ved undersøgelsen vil ØNH-lægen undersøge stemmebåndene med et kamera (”spaghettikamera”) gennem næsen (fiberlaryngoskopi). Ved fonasteni er stemmebåndene strukturelt normale. Vi undersøger næsen og struben for at udelukke knuder, polypper eller inflammation, bihulegener samt for at vurdere motorikken og stemmefunktionen.
Behandling:
Behandlingen fokuserer i første omgang på at dæmpe trang til rømning ved et rømmeforbud.
Det gøres nemmest ved at drikke vand hver gang det opstår rømmetrang. Mange har glæde af danskvand. Andre behøver komplettere med bolcher eller nogle særlige bolcher eller gel som fås i håndkøb på mange apoteker (Gelorevoice).
Åbent host er yderliggere en teknik som kan bruges. Det fungerer som en heftig forceret udånding- som hvis du skulle lave dug på et vindue -, men uden lyd, hvilket betyder at stemmebåndene ikke rører ved hinanden.
Et kraftigt synk hvor hele kroppen bruges.
Hvis fonastenien skyldes spændinger i nakke, ryg eller kæbe kan en henvisning til fysioterapi via egen læge blive aktuel. Hvis fornemmelsen af ”klump” i hals skyldes stress kan egen læge eller ændring af livssituation være en hjælp.
Hvis fonasteni skyldes refluks (mavesyre i spiserøreret) kan livsstilsændringer eller syredæmpende medicin hjælpe. Hvis fonastenien skyldes bagudløb af slim fra næsen, kan skylninger af næsen med et næsehorn og evt næsespray på recept være den rette behandling.
Hvis du stadig har gener efter 1-2 måneder efter diagnosticering af fonasteni, og du har forsøgt at dæmpe din rømmetrang skal du bestille ny tid hos din ØNH læge. I så fald kan behandlingen være at ændre stemmebrug og reducere belastning via et kommunikationscenter.
Det findes et center på Skansevej i Hillerød samt i Hellerup ved stationen.
Du tager selv kontakt med Kommunikationscenter og tager klinikkens notat med i hånden.
Center for Kommunikation og Undervisning i Hillerød, Skansevej 2D, 3400 Hillerød
Tel: 7232 3200
Kommunikationscenter i hovedstaden. Tel til kommunikatiomscenter i Hellerup og Ballerup: +45114600 i Hellerup: Rygårds Allé 45, 1. sal, 2900 Hellerup
og Ballerup: Telegrafvej 5, opg. 1, 1. sal, 2750 Ballerup.
Bihulebetændelse
Bihulebetændelse (Sinuit)
Bihulebetændelse er betændelse i et eller flere af de hulrum i kraniet, som støder op til næsen som kaldes for bihulerne. Der er fire par slags hulrum, heraf kæbehuler, pandehuler, sibenscellerne og kilebenshulerne. Sibenscellerne er nogle små hulrum som ligger ind mod øjenhulerne, mens kilebenshulerne ligger syv cm inde bag næsen. Ved bihulebetændelse er den naturlige afløbskanal til næsehulen forsnævret. Bihulebetændelse forekommer hyppigst hos unge og voksne.
Symptomer ved bihulebetændelse:
• Smerter i panden, kindbenene, tindingerne eller bag øjnene.
• Smerterne forværres, når man bøjer sig forover, eller når man går.
• Der er ofte samtidig snue med tæthed i næsen og næseflåd samt fornemmelsen af at snottet løber bagud i næsesvælget.
• Ved kraftig betændelse kan der være feber og almen sygdomsfornemmelse.
• I meget svære tilfælde kan der komme en synlig, øm hævelse i panden eller i kinderne.
Årsager til bihulebetændelse:
Normalt passerer luft, slim og væske frit ind og ud af bihulerne.
Ved bihulebetændelse er udløbet fra bihulerne til næsen aflukket på grund af hævelse af næseslimhinden. Det sker oftest ved forkølelse og influenza, da disse påvirker bihulerne. Allergi kan også give hævelser i næsens slimhinde og ses ofte i forbindelse med bihuleproblematik.
Hvis betændelsen forekommer hyppigt eller varer i længere tid er den kronisk, det vil sige vedvarende.
Kæbehulebetændelse er en form for bihulebetændelse, som kan skyldes tandrodsbetændelse i en kindtand i overkæben.
Kronisk bihuleproblematik kan også være årsager af næsepolypper.
Diagnosticering:
Øre-næse-hals-lægen kan bekræfte diagnosen ved en kikkertundersøgelse af næsen. Ved mistanke om kronisk bihulebetændelse, som ikke får tilstrækkelig effekt af at skylle næsen med saltvand samt næsespray med steroid og evt antihistamin, kan øre-næse-hals-lægen henvise til CT- scanning af bihulerne samt tænder.
Behandling:
Det vigtigste ved behandlingen er at få skabt afløb fra de aflukkede hulrum.
Ved kortvarige gener kan smertestillende midler kan som regel tage smerterne. Næsespray i håndkøb kan få hævelsen i næsen til at aftage og dermed lukke op til den betændte bihule, så betændelsen kan løbe ud. Næsespray i håndkøb må max bruges i 10 dage.
Ved vedvarende gener anbefaler vi at du skyller næsen med saltvand med et næsehorn eller en FLO, som kan købes i håndkøb på apoteket. I FLO næsehornet fylder du lunkent vand op til stregen og putter en halv teske salt i, ryst flasken til saltet er opløst. Så skyller du gennem det ene næsebor og så løber opløsningen ud gennem det andre næsebor. Udenfor Norden skal du koge og afkøle vandet inden du skyller det i næsen. Se anden instruktion til skylning af næsen.
Mindst 30 min efter du har skyllet med FLO tager du 2 sprøjt med næsespray med binyrebarkhormon eller antihistamin og binyrebarkhormon, på hver side både morgen og aften.
Hvis tilstanden skyldes næsepolypper, kan det i meget svære tilfælde være aktuelt at behandle med binyrebarkhormon som tablet eller intramuskulær injektion.
Hvis betændelsen er kraftig, kan du få antibiotika men ved kroniske tilfælde hjælper det ikke altid. Det kan derfor være nødvendigt at gennemgå næsebihulekirurgi (CAS FESS operation).
Saltvandsskylning af næse
Saltvandsskylning af næsen er et effektivt middel til rensning af næsen og til fugtning af slimhinden.
Skylning af næsen er helt ufarligt og kan foretages lige så længe og så ofte som man ønsker det. I den akutte fase anbefales det at skylle mindst 2 gange dagligt.
Saltvand i den rette koncentration kan enten købes færdigt på apoteket eller nemt laves i hjemmet. Du skal bruge et næsehorn eller en FLO, som købes i håndkøb på apoteket.
Opskrift på saltvand (0,9%).
Opløs 9 gram køkkensalt (en spiseske fuld) i 1 liter kogt afkølet vand. Det føles mest behageligt hvis opløsningen har stuetemperatur ved brug. Efter fremstillingen kan opløsningen opbevares i køleskabet.
Sådan gør du:
Fyld FLO til stregen. Bøj hovedet over vasken og vinkle til den ene side opad. Placere FLO i næseboret tættest på loftet. Lad saltvandet løbe ind ved at trykke på flasken og lad det løbe ud igennem det andet næsebor. Dette gentages i begge næsebor.
Saltvandsskyldning af øre
Atamon-vandskylning af øret ved infektion.
Formål:
At rense øregangen og forebygge betændelse med bakterier og svampe.
Opskrift:
1 del Atamon blandet i 4 dele kogt, afkølet og lunkent vand
Fremgangsmåde:
Brug f.eks. en øresprøjte (kan evt. købes på Apoteket) eller en 10 ml sprøjte (2,5 ml atamon i 7,5 ml vand). Sprøjt med et let tryk i øret uden at aflukke øregangen. Lad væsken løbe ud af øret.
Vigtigt:
Vandet helst skal være lunkent, men dette er alene et spørgsmål om at undgå ubehag.
For koldt eller for varmt vand i øret kan udløse svimmelhed, der dog typisk kun varer et par minutter.
Eddike-vandskylning af øret ved infektion.
Formål:
At rense øregangen og forebygge betændelse med bakterier og svampe.
Opskrift:
1 del husholdningseddike blandet i 5 kogt, afkølet og lunkent vand
Fremgangsmåde:
Brug f.eks. en øresprøjte (kan evt. købes på Apoteket) eller en 10 ml sprøjte. Sprøjt med et let tryk i øret uden at aflukke øregangen. Lad væsken løbe ud af øret.
Vigtigt:
Vandet helst skal være lunkent, men dette er alene et spørgsmål om at undgå ubehag.
For koldt eller for varmt vand i øret, kan udløse svimmelhed, der dog typisk kun varer et par minutter.
Vestibulær rehabilitering / Balancetræning
Formål:
reducere svimmelhed og følelse af ubalance
forbedre evnen til at stabilisere synet under bevægelse
fremme det naturlige bevægemønster
bedre den generelle fysiske kapacitet, herunder også balancen
forebygge fald.
Det er normalt, at du i forbindelse med opstart af øvelserne kan opleve en lille forværring af din svimmelhed/ubalance. Øvelserne kan også medføre kortvarigt øget svimmelhed under selve udførelsen, men symptomerne bør fortage sig igen efter cirka 15 minutter, så du vender tilbage til samme svimmelhedsniveau, som inden du startede øvelsen.
Lav øvelserne i 30 sekunder af gangen 3-5 gange dagligt.
Øvelse 1
Sid på en stol eller stå i cirka en armslængdes afstand til væggen foran dig.
Se på et fast punkt i øjenhøjde.
Fasthold derefter blikket på punktet, mens du drejer hovedet fra side til side
øg gradvist hastigheden af hovedbevægelsen.
Øg sværhedsgraden:
Øg sværhedsgraden ved at stå med fødderne helt samlet eller stå på en skumpude.
Du kan også stå med 3-5 meters afstand til væggen. Gå i normalt tempo hen mod punktet på væggen foran dig. Drej hovedet fra side til side, mens du fastholder blikket på punktet.
Øvelse 2
Sid på en stol eller stå i cirka en armslængdes afstand til væggen foran dig.
Se på et fast punkt i øjenhøjde.
Fasthold derefter blikket på punktet, mens du laver en nikkebevægelse med hovedet.
øg gradvist hastigheden af hovedbevægelsen.
Øg sværhedsgraden:
Udfordre din balance ved at skifte udgangsstilling, så du står med fødderne helt samlet eller står på en skumpude.
Du kan også stå med 3-5 meters afstand til væggen. Gå i normalt tempo hen mod punktet på væggen foran dig. Lav nikkebevægelser med hovedet, mens du fastholder blikket på punktet.
Øvelse 3
Placér to faste punkter foran dig i øjenhøjde.
Kig op på punktet til højre, og drej hovedet i samme retning.
Flyt først blikket over på punktet til venstre, og drej derefter langsomt hovedet i samme retning, mens blikket forbliver på punktet.
I øvrigt anbefales det at du holder dig dagligt fysisk aktiv. Gå på græs, i sand, i bakketerræn og så videre for at udfordre din balance.
Sådan udfører du Vestibulær træning - Hent PDF'en her
Næseblod
Næseblod (Epistaxis)
Næseblod kommer fra et sprængt blodkar i næsehulens slimhinde. Det blødende kar kan sidde overalt i næsehulen, men sidder oftest fortil på næseskillevæggen.
Hvorfor får man næseblod?
• Hvis man har arvelig tilbøjelighed.
• Hvis man kradser eller klør sig i næsen - evt. pga infektion med stafylokokker
• Hvis man slår næsen eller på anden måde får beskadiget næseslimhinden.
• Hvis man er forkølet eller har influenza.
• Hvis man har tørre slimhinder i næsen på grund af tørt ude- eller indeklima.
• Hvis man har forhøjet blodtryk.
• Hvis man tager visse typer smertestillende medicin, for eksempel acetylsalisylsyre, eller man tager blodfortyndende medicin eller naturmedicin.
• Hvis man bliver udsat for kemikalier, der kan irritere slimhinden som næsespray i håndkøb eller på recept.
Oftest finder man ikke med sikkerhed nogen årsag til næseblødning.
Hvad kan man selv gøre for at undgå næseblod?
• Undgå at beskadige næsen og undgå overdrevet næsepilleri.
• Få lægebehandling af den tilgrundliggende sygdom, som f.eks at korrigere blodfortyndende behandling.
• Undgå acetylsalicylsyre, hvis man hyppigt har næseblod.
Hvad kan man selv gøre, når man har fået næseblod?
• Sæt dig op med ansigtet bøjet nedad. Læg en vat/bommuldrondel op i næsen som er våd af håndkøbsnæsespray. Håndkøbsnæsespray indeholder et middel, som får blodkar til at trække sig sammen.
• Klem den bløde del af næsen sammen i 5 til 10 minutter, mens du trækker vejret gennem munden.
• Lad være med at synke blodet. Det kan give kvalme og opkastninger, og det skjuler hvor stort blodtabet er.
• Sut på en isterning og anbring eventuelt en pose med knust is på næsen.
• Undgå varme drikke, varm mad samt alkohol og rygning
• Stopper blødningen ikke, må man søge øre-næse-halslæge i dagtimerne og uden for dagtimerne jan søges vagtlæge eller skadestue.
• Lad være med at pudse næse i de næste par dage efter at blødningen er holdt op, da blodkarret ellers kan springe op igen.
Hvordan behandles næseblod hos lægen?
Øre-næse-halslægen vil i første omgang undersøge næsehulen og anbringe vat eller gaze fugtet med en væske, der bedøver og virker sammentrækkende på blodkarrene i næsen. Derefter kan man ofte lokalisere det sprængte blodkar, som man kan ætse eller brænde indtil blødningen stopper.
Ved kraftigere næseblødning kan man i stedet benytte forskellige typer næseballoner, der bliver anbragt i næsen og fyldt med så meget luft eller vand der skal til for at stoppe blødningen. Ballonen skal fjernes indenfor 48 timer.
Tinnitus
Tinnitus er en lyd i hovedet, som ingen andre ikke kan høre.
Neurofysiologisk stammer tinnitus ofte fra hørenerven, som sender impulser hele tiden. Alle mennesker har prøvet at have en tone i hovedet for en kort periode. Lukker man mange mennesker ind i et lydtæt rum, vil 80% høre en lyd i løbet af 10 minutter selv om man ikke har sendt en lyd ind i rummet.
Den hyppigste årsag til tinnitus er en almindelig og aldersbetinget hørenedsættelse. Andre årsager kan være nakkeproblemer, kæbespændinger, tandgener eller stress. Mange mennesker med forskellige ørelidelser har også tinnitus i varierende grad.
Tinnitus ses også ofte hos patienter med helt normal hørelse og med fuldstændig raske ører. Altså er lyden i sig selv ikke en sygdom, men kan være et symptom på hørenedsættelse eller anden øresygdom. Sjældent er tinnitus et tegn på en lille godartet bindevævsknude på hørenerven, Det bruger vi høreprøven til at diagnosticere og eventuelt en MR scanning af kranient til at udrede.
Tinnitus oftest mest generende når man skal sove, fordi her skulle hjernen gerne have ro og der er oftest helt stille, hvorfor tinnituslyden ikke dæmpes af omgivende lyde.
Kan det behandles?
Først bør man undersøges af en ørelæge, som kan afklare om der er en ørelidelse. Du vil foretage en høreprøve, gennemgå en trykmåling af øret samt få undersøgt øret. Det tager ca 40-60 min fra du kommer til du går igen.
Det findes ikke medicin eller kirurgi som kan afhjælpe tinnitus.
Personer med tinnitus skal forsøge at få hjernen til at beskæftige sig mindre med tinnituslyden. Dertil kan man bruge forskellige kneb. Sørg for at der aldrig er helt stille og lyt til musik eller anden lyd der interesserer dig. Lyden skal ikke forsøge at overdøve tinnituslyden. Efterhånden vil lyden forsvinde i underbevidstheden. Har man en hørenedsættelse vil et høreapparat ofte hjælpe.
Ved svære tilfælde kan man få yderliggere hjælp på et kommunalt kommunikationscenter. Det findes også en organisation på Frederiksberg, House of Hearing, som beskæftiger sig med tinnitus. Det er gratis at deltage i deres arrangementer/ telefonrådgivning.
Væske i mellemøret eller hyppige mellemørebetændelser
Væske i mellemøret eller hyppige mellemørebetændelser hos børn (sekretorisk eller akut otit)
Når voksne synker, kommer der i millisekunder luft op igennem det Eustachiske rør (en kanal mellem næsesvælget og mellemøret) så vi holder samme tryk i mellemøret som uden for. Hvis slimhinden er hævet, f.eks på grund af forkølelse eller anden infektion, er denne mekanisme forringet eller helt ophævet.
Denne trykudligning virker ikke så godt hos børn, da muskeltrækket er mere vandret, og børn oftere er forkølede eller har andre infektioner. Derved kan der opstå et undertryk i mellemøret. Hvis undertrykket står på i længere tid, kan der ske der en omdannelse af de kirtler man har i mellemøret. Denne seje væske, som vi kalder ”glue”, kan blive så sejt som lim. Tilstanden med væske i mellemøret er ikke farlig, og giver i sig ikke permanent hørenedsættelse.
Har børnene haft en mellemørebetændelse og væsken efter denne ikke forsvinder, får børnene nemt en ny betændelse.
Behandling med dræn kan derfor hjælpe dels mod den hørenedsættelse som væsken kan give og give færre kommende mellemørebetændelser.
Dræn garanterer ikke, at man ikke kan få en mellemørebetændelse igen. Væsken fra mellemøret vil i stedet flyde ud af øregangen og man kan behandle med oprensning og øredråber. Derved mindskes behovet for at bruge perorale antibiotika. Barnet bliver ikke så forpint og febril, som det havde blevet uden dræn. Et dræn sidder ca. ½ år og udstødes af trommehinden. Det holder vi øje med hver 6. til 9. måned.
Behandling med dræn:
Indgrebet foregår i fuld bedøvelse. Barnet skal derfor være fastende. Detaljeret beskrivelse af indgrebet samt dato for dette gives ved konsultationen, hvor indikationen stilles. Klokkeslæt for operationen modtages dagen før.
Den bedøvelsesgas som anvendes, virker hurtig i kroppen og nedbrydes hurtig igen. Barnet bedøves på lejet i klinikken. Forældrene, eller anden pårørende, er med på stuen indtil barnet sover.
Når barnet er ved at vågne, bæres det til et tilstødende lokale. Forældrene tilkaldes og lægen kommer og forklarer om indgrebet. Derefter observeres barnet af klinikpersonalet.
Eventuelle spørgsmål skal helst stilles inden operationsdagen. Er kun én forælder med til forundersøgelsen bedes denne gennemgå forløbet med den anden og kontakte os ved tvivlsspørgsmål inden operationsdagen.
Ved opvågningen efter bedøvelse kan små børn være lidt grædende. Det skyldes sjældent smerter, men en ubehagsfornemmelse, der oftest går over når de kommer hjem og får noget at spise. Efter indlæggelse af dræn kan det fugte/flyde fra øret, fordi det tager lidt tid før mellemøreslimhinden holder op med at producere slim. Bliver øret ved med at flyde over tre dage kan det være at det skal gives øredråber. Det samme gælder hvis øret på et andet tidspunkt begynder at flyde. Man skal derfor kontakte klinikken eller egen læg ved vedvarende flåd fra øret i mere end 3 dage.
Komplikationer ved dræn:
Der er en risiko for at hulet i trommehinden ikke heler efter at drænet falder ud. I så fald kan det i nogle tilfælde være tale om en permanent tilstand, som indebærer at det kan blive aktuelt med en større operation i 9, 10 eller 11 år alderen. I de år som barnet har en perforation af trommehinden, inden det er mulig at blive opereret, kan de have en lettere hørenedsættelse og de vil ofte klage over, at det gøre ondt når de får vand i øret, I få tilfælde lykkes operationen ikke i 10- 11 års alderen og til sidst kan det - for nogle meget få - blive aktuelt med høreapparatsbehandling.
For at sikre at indikationen for anlæggelse af dræn er korrekt følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger og vil derfor gerne se børn med sekretorisk otit mindst 2 gange med en måneds mellemrum. Dette for at vurdere om tilstanden med væske i ørene er kronisk og kræver et dræn. Ofte kommer barnet retur med normale fund i mellemøret.
Hvis barnet er meget smerteplaget, kan vi bortse fra anbefalingen men først efter grundig gennemgang med forældre vedr. den lille risiko for permanent perforation.
Halsbrand / Refluks
Halsbrand / Refluks
Næsten alle mennesker har på et tidspunkt i deres liv oplevet at have sure opstød eller halsbrand. Normalt er disse “anfald” kortvarige og milde.
Sure opstød og halsbrand skyldes tilbageløb (refluks) af mavesyre til munden eller til spiserøret.
Definition og årsag:
Mavesyrerefluksen skyldes nedsat styrke i spiserørets nedre lukkemuskel, så den normale ventilfunktion ikke fungerer, eller kan skyldes øget produktion af mavesyre.
Slimhinden i spiserøret og svælget har ikke egenskaber til at klare den syreholdige mavesaft, og der opstår derfor smerter eller - ved længerevarende refluks - skader på slimhinden.
Flere ting disponerer til mavesyrerefluks:
Overvægt medfører et øget tryk i bughulen, og dette giver større risiko for refluks. Det samme gør sig gældende ved graviditet. Spiserørsbrok antages ligeledes at have betydning ved refluks. Indtag af fed mad, røget mad, sene måltider og alkohol øger også produktionen af mavesyre.
Symptomer:
Klassisk refluks opleves som en sviende eller brændende fornemmelse bag brystbenet, der stråler op mod halsen. Ved sure opstød kan man smage mavesyren. Let men mere vedvarende refluks kan give bøvsen, irritation i svælg og hals, medførende tendens til rømning, natlig hoste og periodevis hæshed.
Forholdsregler og diagnose:
Hvis man er plaget af tilbagevendende episoder med halsbrand og sure opstød er der en række tiltag man selv kan forsøge:
• Undgå stærk eller syreholdig mad. Undgå meget fedtholdigt mad.
• Undgå chokolade, løg og pebermynte.
• Begrænsning eller stop af alkoholforbrug.
• Undgå sene og for store måltider.
• Undgå at ligge ned eller motionere umiddelbart efter måltider.
• Rygestop.
• Vægttab.
• Elevation af sengens hovedgærde (sov på et par ekstra puder).
• Undgå forover bøjning.
• Undgå visse typer af medicin, bl.a. visse typer af smertestillende og visse typer af hjerte- og blodtryksmedicin.
Som regel er symptomerne så tydelige, at der ikke er problemer med at stille diagnosen. Men i tvivlstilfælde udføres en kikkertundersøgelse af svælget.
En måneds medicinsk behandling kan også be- eller afkræfte diagnosen, hvorefter man kan tage stilling til en kikkertundersøgelse af spiserøret og mavesækken hos mave tarm kirurg (gastroskopi).
Behandling:
Hvis ovennævnte tiltag ikke har nogen effekt, er man nødt til at anvende medicinsk behandling. Ved lette kortvarige symptomer kan man behandle med midler, der neutraliserer syre. Hvis symptomerne ikke afhjælpes, kan man give såkaldte syrepumpe-hæmmer (f.eks pantoprazol eller lansoprazol).
Hvis medicinsk behandling ikke hjælper, kan man henvises til yderligere undersøgelse og evt indgreb hos mave tarm-tarm kirurg.
Søvnapnø
Obstrukstiv søvnapnø syndrom (OSAS)
Søvnapnø betyder vejrtrækningspauser undersøvn, som varer typisk mellem 15 og 60. Der kan være mange vejrtrækningspauser i løbet af en enkelt nat. Når man taler om obstruktiv søvnapnø-syndrom hentyder det til, at der er mange vejtrækningspauser under den natlige søvn. Det er ikke sikkert, at du selv bemærker de natlige vejrtrækningspauser, men du vil ofte få at vide, at du snorker meget og sover meget uroligt. Du kan have obstruktiv søvnapnø i mange år, uden at du opdager det. Tilstanden kan forværres eller opstå ved vægtøgning.
Man regner med, at en del af såkaldte solo-ulykker i trafikken skyldes, at føreren falder i søvn under kørsel på grund af søvnapnø.
Den hyppigste form for søvnapnø skyldes, at svælget falder helt eller delvist sammen under søvn. Vejrtrækningen starter igen, ofte lige efter en voldsom snorken, uden at man vågner op. Under vejrtrækningspauserne kan der forekomme udtalt fald i iltmængden i blodet. Snævre luftveje på grund af overvægt som presser luftvejene sammen, slap gane, stor tunge og forsnævringer i næsen bidrager til søvnapnø. Sovemedicin og alkohol om aftenen forværrer også OSAS.
Søvnapnø kan være kopplet til forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og hjertelidelse.
Symptomer om dagen:
• Ikke udhvilet om morgenen
• Morgenhovedpine
• Dårligt humør
• Øget irritabilitet, kort lunte
• Nedsat koncentrationsevne
• Dårlig hukommelse
• Nedstemthed - depression
• Manglende energi
• Træthed
• Søvnanfald, særligt i monotone situationer
• Nedsat libido
Symptomer om natten:
• Uregelmæssig snorken med pauser
• Urolog motorik
• Natlig sveden
• Hyppig vandladning om natten
• Kortvarige opvågninger
• Opvågninger med kvælningsfornemmelser, åndenød og hjertebanken
Den enkelte patient oplever kun dele af symptomkomplekset, og i nogle tilfælde ingen symptomer om natten.
Undersøgelser ved søvnapnø:
Ved mistanke om søvnapnø vil man gennemføre såkaldt søvnmonitorering, hvor man registrerer din søvndybde, vejrtrækning, din hjerterytme og mængden af ilt i kroppen under søvnen.
Denne registreres over en nat, hvor man sover med søvnmonitoringen på. Herefter kan man vurdere om søvnapnø er problemet. Man sover hjemme med udstyret. Det er vigtigt at du sover både på siden og ryg i løbet af natten, hvis du kan.
Du vil også få foretaget en undersøgelse af din mund, hals og næse med en kamera- fiberskopi, hos øre næse og halslægen.
Behandling ved søvnapnø:
Svær søvnapnø:
Ved svær søvnapnø i både side og rygleje vil du blive henvist til Dansk Center for Søvnsygdomme, beliggende på Glostrup Sygehus. Du vil blive indkaldt via e-boks. På Glostrup Sygehus vil de vurdere om du er kandidat til CPAP-behandling.
På deres hjemmeside kan du læse mere om søvnapnø og CPAP-behandling samt 📽️ se en video omkring søvnapnø.
Svær eller moderat søvnapnø ved rygleje og ingen eller mild søvnapnø i sidestilling:
Løsningen er her at ligge på siden hele natten. Det kan være svært, hvis du har smerter, når du ligger på siden, og i så fald kan behandling være en henvisning til CPAP.
Hvis det ikke er en udfordring at ligge på siden, er en let og billig løsning at købe en hård snorkebold, som du sætter i din t-shirt eller underbuks, når du skal sove. Det gøre ondt at ligge på ryggen og derfor indtager du side-position.
En anden løsning kan være at købe en Snorban snorkeskinne, så kan du ligge både på ryg og side.
For en del passer Snorban skinnen ikke eller opleves som ubehagelig. Her kan du overveje at gå til din egen tandlæge for at få lavet en individuel apnøskinne. Det er dyrt og ikke alle tandlæger laver dem, men kan være en rigtigt god løsning ved søvnapnø.