ØRE-NÆSE-HALS SPECIALISTERNE
HELSINGØR
Speciallæge Helena Fagö-Olsen og speciallæge Niels Wagner
Operationer
Operationer i fuld bedøvelse:
Operationer i lokal bedøvelse:
Drænanlæggelse (tubulation)
Vejledning til børn, der skal have dræn i trommehinden i fuld bedøvelse:
Før operationen:
Hvis barnet er syg eller har feber dagen før eller på operationsdagen bedes I kontakte klinikken.
Barnet må INTET spise de sidste 6 timer før operationen.
Barnet må gerne blive ammet 3 timer før operationen eller få modermælkserstatning 4 timer før operationen.
Barnet må få vand eller saftevand indtil 2 timer før operationen.
Ved smerter kan der tages Panodil/Pinex i håndkøb efter alder og vægt.
Speciallæger: Niels Wagner/ Helena Fagö-Olsen
Narkoselæge: Jakob Huusom
Efter operationen:
Ørerne kan flyde efter operationen, hvilket er forventeligt. Hvis der fortsat er flåd fra øret 3 dage efter operationen, skal klinikken kontaktes.
Hvis der opstår rødme, varme eller hvis øret begynder at stritte, skal klinikken kontaktes. Uden for åbningstid skal egen læge eller 1813 kontaktes.
Ved smerter kan der tages Panodil/Pinex i håndkøb efter alder og vægt.
Klinikken har følgende direkte tlf. nr. 40 24 53 90 som I er velkomne til at benytte på operationsdagen ved spørgsmål.
Vi beder jer venligst om at respektere, at nummeret kun må bruges på operationsdagen eller ved behov dagen efter operationen.
Fjernelse af børnepolypper (adenotomi)
Vejledning til børn der skal have fjernet polypper:
Før operationen:
Hvis barnet er syg eller har feber dagen før eller på operationsdagen bedes I kontakte klinikken.
Barnet må INTET spise de sidste 6 timer før operationen.
Barnet må gerne blive ammet 3 timer før operationen eller få modermælkserstatning 4 timer før operationen.
Barnet må få vand eller saftevand indtil 2 timer før operationen, hvor ordineret paracetamol smertestillende medicin skal indtages efter alder og vægt.
Speciallæger: Niels Wagner/ Helena Fagö-Olsen
Narkoselæge: Jakob Huusom
Efter operationen:
Barnet skal holdes i ro og vente med at komme i institution/skole og til fritidsaktiviteter de første 5 dage efter operationen.
Der kan tages paracetamol som smertestillende ved behov efter alder og vægt.
Skulle der mod forventning komme LIDT blødning fra næse eller mund, skal man lade barnet sutte på knuste isterninger.
Standser blødningen ikke skal klinikken kontaktes. Udenfor vores åbningstid skal 1813 kontaktes.
Efterblødning er sjælden, kontakt os endelig ved tvivl.
Ring dog altid 112 ved kraftig blødning.
Klinikken har følgende direkte tlf. nr. 40 24 53 90, som I er velkomne til at benytte på operationensdagen ved spørgsmål.
Vi beder jer venligst om at respektere at nummeret kun må bruges på operationsdagen eller hvis behov dagen efter operation.
Reduktion af mandler (tonsillotomi)
Vejledning til børn der skal have reduktion af mandler:
Før operationen:
Hvis barnet er syg eller har feber dagen før eller på operationsdagen bedes I kontakte klinikken.
Barnet må INTET spise de sidste 6 timer før operationen.
Barnet må få vand eller saftevand indtil 2 timer før operationen, hvor ordineret Panodil/ Pinex samt Bonyl (smertestillende medicin) skal indtages efter alder og vægt.
Speciallæger: Niels Wagner/ Helena Fagö.Olsen
Narkoselæge: Jakob Huusom
Efter operationen:
Barnet skal holdes i ro og vente med at komme i institution/skole og til fritidsaktiviteter de første 10 dage efter operationen.
Der kan tages paracetamol og evt. Bonyl som smertestillende ved behov efter alder og vægt.
Skulle der mod forventning komme LIDT blødning fra næse eller mund, skal man lade barnet sutte på knuste isterninger.
Standser blødningen ikke skal klinikken kontaktes. Udenfor vores åbningstid skal 1813 kontaktes.
Efterblødning er sjælden, kontakt os endelig ved tvivl.
Ring dog altid 112 ved kraftig blødning eller ved tvivl.
Klinikken har følgende direkte tlf. nr. 40 24 53 90, som I er velkomne til at benytte på operationsdagen ved spørgsmål.
Vi beder jer venligst om at respektere, at nummeret kun må bruges på operationsdagen eller hvis behov dagen efter operationen.
Fjernelse af mandler (tonsillektomi)
Fjernelse af mandler (tonsillektomi) hos voksne eller børn over 50 kg.
Ved kroniske problemer med mandlerne, fx i form af gentagne infektioner, bylder, tonsilpropper og dårlig ånde, kan man vælge at fjerne mandlerne. Operationen foregår gennem munden, så der ikke bliver nogen synlige ar.
Generelt om operationen
Halsmandlerne sidder i svælget, ved siden af drøbelen. De består af lymfevæv og er en del af immunforsvaret. Når man får en infektion med virus eller bakterier, bliver de aktiveret for at bekæmpe infektionen. Når de er aktive, hæver de op, og man kan få synkesmerter og feber. Når infektionen er overstået, falder de som regel til ro igen.
Hos nogle mennesker forbliver mandlerne irriterede, selv efter infektionen er overstået. Man kan sige, at de overreagerer, og det kan give grund til at fjerne dem.
At fjerne mandler påvirker ikke dit immunsystem. Ved gentagne halsinfektioner vil du i stedet mærke at du sjældent vil opleve halsbetændelse igen.
Før operation
Når du møder til operationen, skal du have fastet 6 timer for føde og de fleste drikkevarer (al mælk, juice med frugtkød, smoothies, kolsyret væske er forbudt). Du må dog indtage klare væsker (vand, saftevand) indtil 2 timer før mødetidspunktet.
2 timer før operation skal der indtages tabletter som blev gennemgået på dagen hvor der blev booket tid til operation. Disse kan tages med et glas saftevand eller vand: Paracetamol 2 stk. a 500 mg, Ibuprofen 400 mg 1 stk.
Du må ikke have kontaktlinser, neglelak eller makeup på, når du møder til operationen. Du bør så vidt muligt lade værdigenstande blive hjemme.
Under operationen
Operationen foregår i fuld bedøvelse. Du vil få et venflan for at få sovemedicin og smertestillende medicin. Når du sover vil du få et rør lagt ned i halsen gennem munden, det bliver fjernet igen inden du vågner. Du ligger på ryggen med hovedet let bagoverbøjet. Munden holdes åben under operationen. Mandlerne fjernes, og der sikres, at der ikke er blødning fra operationsområdet.
Efter operationen
Du bliver observeret i flere timer i opvågningsafsnittet.
Der kan opstå smerter i halsen efter operationen. Efter operationen kan tungen være hævet og følelsesløs, og mundvigene kan være ømme og irriterede. Der kan forekomme forbigående smagsforstyrrelser.
Det er vigtigt, at du siger til personalet, hvis du har smerter. Let temperaturstigning kan forekomme.
Du skal være opmærksom på, at du ikke selv må køre bil hjem.
Du må ikke være alene hjemme det første døgn.
Hjemme igen
Kost
Kold, flydende kost, fx is, anbefales de første timer efter operationen. Herefter kan du spise blød kost i 7-14 dage. Vi anbefaler, at maden ikke er for varm, og at du undgår syrlige og krydrede føde- og drikkevarer.
Hvis det fungerer fint for dig at spise almindelig mad, må du gerne det. Det øger ikke risikoen for efterblødning og er ikke farlig for dig, men varm, kryddet, fast mad kan gøre ondt at synke
Efterblødning
Der dannes hvid-gullige belægninger i halsen, som er en del af helingen. Disse kan give dårlig ånde og forsvinder efter ca. 14 dage. Sårskorperne falder af efter ca. én uge. I den forbindelse kan der komme blødning.
5-10% af alle patienter som bliver tonsillektomeret oplever efterblødning. Kommer der blødning, kan blødningen oftest afhjælpes ved at spise isterninger, sodavandsis eller kolde drikke.
Stopper blødningen ikke, på trods af isbehandling, skal du ringe 112.
Bløder du meget, eller kaster du blod op, skal du ringe 112 (ambulancen kører til nærmeste skadestue).
Øvrigt hjemme
Der kan forekomme let temperaturstigning. Ved vedvarende feber bør du kontakte os.
Vi anbefaler, at du sover med hovedet let hævet de første dage.
I 2 uger efter operationen skal du tage den med ro for at mindske risikoen for efterblødning, men undgå at ligge i sengen hele tiden. Undgå fysisk aktivitet, som kan få pulsen op. Almindelige aktivitet, som gåture ect er helt fint.
Smerter
Efter operationen har du ondt i halsen. Smerterne kan stråle op mod ørerne og ind i tungen. Smerterne varer typisk 10-14 dage. I starten bliver du smertelindret men ikke smertefri.
Vi anbefaler smertebehandling med:
Paracetamol 1 g maks. 4 gange i døgnet
Ibuprofen 400 mg maks. 3 gange i døgnet
Der vil blive lavet recept på nogle enkelte stærkere smertestillende tabletter (morfin), som kan benyttes efter anvisning. Hvis du får behov for morfin, anbefales samtidig håndkøbsbehandling med medicin der modvirker forstoppelse.
Du ska sørge for at have hentet medicinen inden operationen og tage det med i din taske.
Komplikationer
Risikoen for komplikationer er lille, men du skal ringe til os, hvis du oplever:
Feber over 38,5 grader
Tiltagende smerter
Ved vejrtrækningsbesvær eller vedvarende eller alvorlig blødning, ringer du 112.
Nedenfor er klinikkens akut tlf nr er og må benyttes på dagen og de næste par dage efter operationen ved behov: 40245390
Vi fraråder flyvning de første 21 dage efter operationen. Hvis du planlægger en rejse tidligere end 28 dage efter operationen, bør du kontakte dit forsikringsselskab omkring en eventuel forhåndsgodkendelse.
Reduktion af næsemusling (conchotomi)
Conchotomi:
I næsen har man tre slimhindefolder på hver side af næsen.
Disse kaldes ”conchae” - på dansk næsemuslingen.
Af og til bliver næsemuslingerne for store, så det er vanskeligt, at få luft gennem næsen. Den nedre næsemusling kan formindskes ved operation i lokal eller fuld bedøvelse. Denne beskrivelse er ved fuld bedøvelse.
Operation:
Formålet med operationen er, at bedre luftpassage gennem næsen.
Når du er i fuld narkose, anlægges vat i næsen, som bedøver slimhinden og som virker i løbet af kort tid. Herefter anlægges bedøvelse og derefter evt klippes eller brændes den nedre næsemuslig til en mindre størrelse.
Operationen tager ca. 30 minutter. Efter operationen lægger vi en tamponade i næsen, som du skal fjerne samme dag ved sengetid.
Der kan opleves lette smerter efter indgrebet.
Du vil opleve, at du bliver mere tæt i næsen dagene efter indgrebet på grund af hævelse, men denne hævelse falder igen.
Efter operation:
Vi anbefaler at du dagen efter operationen starter med saltvandsskylning af næsehulen.
Formålet med saltvandsskylning er at fjerne sårskorper og betændelse fra næsens slimhinde på skånsom måde.
Man kan selv lave en saltvandsblanding (se vejledning) eller du kan købe en færdiglavet på apoteket (Fysiologisk saltvand).
Saltvandsskylningen gentages 3-4 gange dagligt i 14 dage, derefter efter behov med aftrapning indtil du ikke har observeret sårskorper i 2-3 dage.
Du får 1-2 kontroltider i klinikken efter behov.
Obs:
Du må ikke anvende næsespray den første uge efter indgrebet.
Du skal undgå at få pulsen op de første 5 dage efter operationen, da det er forbundet med risiko for blødning, som også kan lede til infektion.
Skæv næseskillevæg, operation i fuld bedøvelse
Har man ofte problemer med at trække vejret gennem næsen og vurderes det, at det skyldes en skæv næseskillevæg, kan man vælge at operere, hvis medicinsk behandling ikke har haft effekt. Under indgrebet, som foregår i fuld bedøvelse, lægges der en adgang til næseskillevæggen indefra næsen. Operationen ændrer ikke på næsens ydre udseende.
Generelt om indgrebet:
Operationen foretages, når der er vedvarende eller meget hyppige problemer med at få vejret gennem næsen og når det er vurderet, at næseskillevæggens skævhed kan være årsag til problemerne med vejrtrækningen. Forud skal medicinsk behandling have været forsøgt uden effekt. Der lægges, under fuld bedøvelse, en adgang til næseskillevæggen indefra i næsen. Næseskillevæggen løsnes og tilpasses således, at den kan placeres midt i næsehulen. Herefter sys den fast, huden sys og der ilægges en plastikplade med et luftrør (silikoneplader) på hver side af næseskillevæggen for at holde den på plads, mens den vokser fast igen. Operationen ændrer ikke på det ydre udseende af næsen. Der vil efter operationen under ophelingen være en periode med en del skorper.
Før operation:
2 timer før operation skal der indtages tabletter; som blev gennemgået på dagen; hvor der blev booket tid til operation. Disse kan tages med et glas saftevand eller vand:
Paracetamol 2 stk. a 500 mg, Ibuprofen 400 mg 1 stk, samt T. cyklonova 2 stk. a 500 mg
Under operationen:
Operationen foretages gennem et lille snit indvendigt i næsen. Der bliver ikke noget synligt ar. Ved operationens afslutning bliver der indlagt en silikoneplade i hvert næsebor, som skal støtte næseskillevæggen og forhindre blødning.
Efter operationen:
Du bliver vækket på operationsstuen og køres herefter til opvågningsstuen, hvor du skal være, indtil du er vågen. Når du vågner efter operationen, er næsen stoppet af silikoneplader, og du kan i denne periode kun trække vejret gennem munden. Det kan føles generende og give tørhed i mund og hals. Du må derfor drikke hyppigt og ligge med hovedet højt. I dagtiden bør du være oppegående.
Der kan komme smerter i næsen efter operationen, hvorfor du vil blive tilbudt smertestillende medicin.
Du må drikke og spise almindelig mad.
Du må ikke være alene hjemme den første nat.
Silikonepladerne vil blive fjernet ved første kontrol efter operationen.
Når du er hjemme igen:
Du kan have lette tryksmerter eller hovedpine de første døgn efter operationen. Hvis du har smerter, tilråder vi tablet Paracetamol 1 g (2 stk. á 500 mg) maks. 4 gange i døgnet, samt Ibuprofen 400 mg (2 stk. á 200 mg) maks. 3 gange i døgnet - medmindre andet er aftalt med lægen. Mod blødning efter operation T. cyklonova 1 g (2 stk a 500 mg) maks. 3 gange i døgnet.
Der kan sive lidt blodigt slim fra næsen. Brug gaze under næsen, som kan samle det op. Ved blødning/sivning fra næsen kan du sutte på knust is og presse det op i ganen med tungen.
Du kan også knuse lidt is, læg det i en plastikpose og pak den ind i et viskestykke og læg den forsigtigt på næsen. Du kan være følelsesløs i overlæbe og fortænder, men dette forsvinder i løbet af den første uge.
Et nys kan forskubbe silikonepladerne, så lad munden stå åben, hvis du skal nyse, så luften kommer ud den vej. Et nys kan undertrykkes ved at presse tungen mod ganen.
Du kan genoptage dit arbejde 1-2 uger efter fjernelse af silikonepladerne afhængig af din beskæftigelse.
Du skal undgå hård fysisk aktivitet, slag eller stød mod næsen i ca. 1 uge. Solbadning (inkl. solarium) samt varme bade frarådes den første uge.
Hvis du har fået oplagt silikoneplader, skal du opsnuse saltvand mindst 5 gange dagligt indtil første kontrol, hvor det videre forløb aftales.
Næseskillevæggen er først helet cirka 6 uger efter operationen. Ingen kontaktsport før de 6 uger er gået.
Du må ikke bruge dykkermaske og lignende i 6 uger efter operationen.
Komplikationer:
Risikoen for komplikationer er lille, men du skal ringe til os, hvis du inden for et døgn oplever at:
Der kommer blødning fra næsen
Silikonepladerne falder ud
Du får feber (over 38 grader)
Du får tiltagende smerter
Nedenfor er klinikkens akut tlf. nr. og må benyttes på dagen og de næste par dage efter operationen ved behov: 40245390
Bihulekirurgi (FESS/CAS FESS)
Ved kroniske problemer med bihulerne, fx i form af polypper, kroniske infektioner eller mistanke om sygdom kan man operere. Operationen foregår gennem næsen, så der ikke bliver nogen synlige ar i ansigtet.
Generelt om operationen:
Operation tilbydes ved kroniske bihuleproblemer i form af polypper, kroniske infektioner og mistanke om sygdom i bihulerne. Lægen vurderer om der skal sendes væv til nærmere undersøgelse. Du vil få svar på en evt. undersøgelse ved et kontrolbesøg ca. 2-3 uger efter operationen.
Før operationen:
2 timer før operation skal der indtages tabletter, som blev gennemgået på dagen, hvor der blev booket tid til operation. Disse kan tages med et glas saftevand eller vand:
Paracetamol 2 stk. a 500 mg, Ibuprofen 400 mg 1 stk, samt T. cyklonova 2 stk. a 500 mg
Under operationen:
Operationen foregår gennem næsen og der bliver derfor ingen synlige ar i ansigtet. Med kikkert gennemgås næsehulen og bihulerne. Polypper og evt. betændelse fjernes. Når det syge væv er fjernet og der er sikret afløb fra bihulerne lægges der nasopore (selvopløseligt) ind i bihulerne for at standse blødning.
Efter operationen:
Der kan komme smerter i bihulerne efter operationen, hvorfor du vil blive tilbudt smertestillende medicin.
Det er vigtigt, at du siger til personalet, hvis du har smerter.
Du skal være opmærksom på, at du ikke selv må køre bil hjem.
Du må ikke være alene hjemme den første nat.
Første kontrolbesøg er ca. 1 uge efter operationen. Her vil du blive oprenset og kigget efter i næsen.
Hjemme igen:
Der kan komme lidt siven af blodigt slim fra næsen. Brug gaze under næsen, som kan samle det op. Dette kan sættes fast med plaster. Vi anbefaler, at du sover med hovedet højt de første nætter.
Du skal skylle din næse med saltvand 5 gange dagligt og starte på dette, når blødningen er ophørt ca. 1 døgn efter operationen (Se vejledning om saltvandsskylning).
Den første uge efter operationen skal du tage det med ro og undgå fysisk aktivitet. Varigheden af sygemeldingen afhænger af din beskæftigelse.
Du kan have lette tryksmerter og hovedpine de første døgn.
Det er en god idé, at du har købt smertestillende medicin inden operationen. Ved smerter tilråder vi smertebehandling med:
Paracetamol 1 g maks. 4 gange i døgnet, samt Ibuprofen 400 mg maks. 3 gange i døgnet, medmindre andet er aftalt med lægen.
Mod sivende blødning efter operation kan T. cyklonova 1 g (2 stk. a 500 mg) maks. 3 gange i døgnet.
Lægen vil tage stilling til eventuel recept på yderligere smertestillende ved udskrivelsen.
Komplikationer:
Risikoen for komplikationer er lille, men du skal ringe til os, hvis du inden første ambulante kontrol oplever at:
du får stærk hovedpine
der kommer blødning fra næsen
du får feber (over 38 grader)
du får tiltagende smerter
Nedenfor er klinikkens akut tlf. nr. og må benyttes på dagen og de næste par dage efter operationen ved behov: 40245390.
Operationer i lokal bedøvelse
Reduktion af næsens muslingeben/slimhinde - Millerbrænding
I næsen har man tre slimhindefolder på hver side af næsen. Disse kaldes ”conchae”, på dansk næsemuslingen.
Af og til bliver næsemuslingerne for store, så det er vanskeligt, at få luft gennem næsen. Den nedre næsemusling kan formindskes ved operation i lokalbedøvelse ved at reducere slimhindestørrelsen ved varmepåvirkning.
Operationen:
Formålet med operationen er at bedre luftpassage gennem næsen.
Før operationen anlægges vat i næsen, som bedøver slimhinden og som virker i løbet af kort tid. Herefter anlægges bedøvelse med en nål med infiltration med lidt væske. Der er det almindeligt, at begynde at hoste og bløde let ud af mund og næse, men det stopper hurtigt.
Hele proceduren tager mellem 30 og 60 minutter. Selve operationen tager ca. 10 minutter. Ved operationen bruger vi en meget skånsom teknik, der ikke giver reaktion i det omgivende væv, men som virker meget præcist, hvor det ønskes.
Der er kun lette smerter efter indgrebet.
Du vil opleve, at du bliver mere tæt i næsen i dagene efter indgrebet på grund af hævelse, men denne hævelse falder igen.
Efter operationen:
Vi anbefaler, at du dagen efter operationen starter med saltvandsskylning af næsehulen.
Formålet med saltvandsskylning er at fjerne sårskorper og betændelse fra næsens slimhinde på skånsom måde.
Man kan selv lave en saltvandsblanding (se vejledninger ved næseskylning), eller du kan købe en færdiglavet på apoteket (Fysiologisk saltvand).
Saltvandsskylningen gentages 3-4 gange dagligt efter behov.
Du får to kontroltider i klinikken efter behov.
Obs
Du må ikke anvende næsespray i den første uge efter indgrebet.
Operation for stramt/kort tungebånd hos børn
Hos spædbørn med ammeproblemer kan det være svært for barnet at danne vakuum, hvilket kan vise sig ved kliklyde, hyppig bøvsen og sår på brystvorten hos moderen. Et stramt tungebånd bør overvejes ved disse symptomer.
De fleste patienter, der kommer forbi klinikken, har tidligere været i kontakt med sundhedsplejerske eller jordemoder, da vurdering af tungebånd af læge ikke står alene.
Vi starter med at lytte til de symptomer som babyen har, da det er essentielt for at vurdere om der er indikation for at klippe tungebåndet. Munden og tungebåndet bliver vurderet ved at vi forsigtigt løfter tungen med fingrene for at visualisere tungebåndet. Vi bruger TABBY score til at vurdere, om der er indikation for at klippe og guider roligt forældre igennem indgrebet.
Indgrebet foregår ved at babyens hoved og armer bliver støttet af mor og far som taler beroligende til babyen. Lægen løfter tungen op med fingrene og foretager et eksakt klip i tungebåndet, det tager mellem 5-10 sekunder. Der opstår næsten altid lidt blødning og barnet kan nogle gange reagere på dette.
Umiddelbart efter indgrebet er den bedste trøst og smertelindring amning eller en flaske med modermælkserstatning. Derfor er det godt at medbringe dette.
Inden i går hjem vil vi kigge i munden igen for at sikre at blødningen er stoppet.
Helst ser vi gerne at I prøver at amme for at vurdere, om indgrebet har haft den ønskede effekt. Nogle gange mærkes umiddelbar forskel og andre gange skal man hjem og øve den nye ammeteknik.
At få vurderet og klippet tungebånd er gratis hos os.
